Pia Hansen er leder af otte børnehuse på Fyn. Da to af dem skulle fusionere, blev Dialoogles drejebog til visuel innovation i organisationer et vigtigt redskab.

Uønskede fusioner og forandringer skaber altid utryghed og grobund for kultursammenstød og potentiel modstand. Også i Odense opstod der utryghed hos medarbejderne ved udsigten til sammenlægningen af to af de nu otte børnehuse, som Pia Hansen er institutionsleder for. Hos ledere og medarbejdere meldte der sig spørgsmål som: Hvordan vil børn og forældre opleve det? Bliver det for stort? Hvad sker der med min faglighed? Går vores egen kultur tabt? Og mister jeg mit job?

For at tage hånd om bekymringerne greb Pia sine Dialooglekort. Hun samlede alle berørte ledere og medarbejdere og bad dem om hver især at finde et kort, der illustrerede det værste, som de kunne forestille sig, at fusionen kunne medføre.

”Der blev fx valgt et billede af spindelvæv som symbol på de uendeligt mange tråde, som skulle bindes sammen, og risikoen for, at noget skulle falde igennem nettet. En bold blev billedet på bekymringen for, at børn og medarbejdere skulle blive kastebolde i processen. Og med billedet af en gammel trærod blev faren for, at børnene skulle føle sig rodløse det nye sted, helt håndgribelig,” fortæller Pia.

Pia har i syv år arbejdet konsekvent med involvering af alle sine cirka 90 ledere og medarbejdere omkring den fælles vision, som lyder: Vi gør altid det, der er bedst for børnene.

”Det betyder, at vi i dag står skulder ved skulder, og alle ved, at ingen bliver ladt i stikken, fordi det er bedst for børnene. Et godt udgangspunktet for en kreativ proces, som skulle sætte os i stand til ikke bare at håndtere de bekymringer, der nu var sat billeder på, men også at realisere de nye muligheder, som en fusion åbner for,” fortæller Pia.

Med øvelser fra Dialoogles drejebog Visuel Innovation skaber forretningsresultater motiverede Pia ledere og medarbejderne til at tænke kreativt. Og nu var det en helt anden slags billeder, der blev valgt – af træer med små lysegrønne skud, af solbeskinnede landskaber og af glade børn og voksne.

”Der blev brugt lang tid på at finde de helt rigtige billeder, og folk tænkte skørt og skævt og drømte stort. Selvfølgelig kunne vi ikke realisere alle de sjove ideer, men i drejebogens innovationskapitel fandt vi metoder til at sortere i kreativiteten og tilpasse løsningerne, så vi fik det bedste med,” fortæller Pia.

Med deres faglighed og viden om det enkelte barn og det, der fungerede godt i den gamle hverdag, planlagde medarbejderne selv, hvordan overgangen skulle foregå. Over tre måneder blev forældrene involveret, og der blev arrangeret jobrotation og gensidige børnebesøg, så alle fik ’dyppet tæer’ hos hinanden inden sammenlægningen.

Også selve iværksættelsen af de gode ideer fandt Pia og medarbejderne gode råd til i drejebogen.

”Vi oplevede en rigtig positiv effekt ved at bruge dette redskab. Jeg plukkede i processerne og tilpassede dem til vores behov. Bogens kreative lag bidrog til, at vi turde lade drømme og ideer flyve højt, hvilket er vigtigt. Og øvelserne i det innovative og iværksættende lag var en stor hjælp i de svære faser, hvor ideerne skal prioriteres og føres ud i livet.”

I dag er alle glade for det fusionerede børnehus, hvor det bedste fra før suppleres med nytænkning. På stuerne hænger Dialooglekort fra processen, som minder personalet om, hvordan de giver børnene de bedste betingelser for trivsel og udvikling.

”Vi har skabt en fælles kultur og et fælles værdisæt i alle otte børnehuse, som både børn og voksne trives med. Det er ret fantastisk, og vi får meget ros for det,” slutter Pia.

I bogen Visuel Innovation bidrog de kreative lag til, at vi turde lade drømme og ideer flyve højt, hvilket er vigtigt. Og øvelserne i det innovative og iværksættende lag var en stor hjælp i de svære faser.