Træn hukommelsen – et billede kan erstatte mange noter

Du kan teste virkningen af billeder som huske- og læreredskab i denne øvelse, hvor deltagerantallet er ubegrænset.

  1. Inden mødet, undervisningen eller præsentationen begynder, lægger du et eller flere Magnumsæt ud på gulvet, afhængig af hvor mange deltagere der er. Der skal gerne være tilstrækkelige valgmuligheder for den enkelte.
  2. Bed deltagerne finde et billede, som de synes er spændende, inspirerende eller bare flot – og lægge det foran sig.
  3. Bed deltagerne se på billedet jævnligt, mens de lytter til det, der bliver sagt.
  4. Når mødet, undervisningen eller præsentationen er færdig, fortæller du deltagerne, at de skal tænke på billedet og kigge på det, når de skal bruge det, de har hørt. Tag et foto af billedkortet.
  5. På et tidspunkt dage, uger eller måneder senere kan du teste virkningen af billedet som huske- og læreredskab. Bed deltagerne tænke på deres billedkort eller finde det frem på mobilen, tag en snak med dem, og oplev sammen, hvor meget viden og læring, der hænger ved.

Innovation

Innovation

Innovation er at opdage, udvikle og anvende nye ideer i kendte arbejdsgange og forløb. Giv innovationen et boost med billeder.

Hjernen

Hjernen

90% af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer.

Kreativitet

Kreativitet

Kreativiteten folder sig ud, når vi bruger billedsprog og prøver at forene forskellige og tilsyneladende uafhængige motiver med hinanden.