Træn effektiv argumentation
Skal din gruppe lære at argumentere effektivt og overbevisende, skal standarddispositionen sidde på rygraden. Derfor skal alle deltagere gennem øvelsen mindst to gange. Og det skal gå hurtigt!
- Hvert af standarddispositionens seks trin skrives på et A3-ark.
• Indledning
• Påstand
• Argumenter
• Eksempler
• Bearbejdning af modargumenter
• Afslutning
Arkene taper du fast på gulvet med mindst 1 meter imellem hvert. Herefter skal deltagerne efter tur tale ud fra standarddispositionen. Det er vigtigt, at øvelsen gennemføres hurtigt og uden pauser, så taleforløbet ikke afbrydes. - Nu beder du den første taler om at køre en argumentation igennem. Du giver ham et tilfældigt Dialoogle-kort og beder ham vælge et emne ud fra kortet.
- Du giver taleren højst 10 sekunder til at tænke – og så beder du ham om at stille sig hen på det første ark og begynde med sin indledning. Du kan støtte ham med spørgsmålet: ”Hvad er det, du gerne vil fortælle os?”
- Når taleren er færdig med at præsentere sit emne, går han straks over og stiller sig på ark 2 og fremfører sin påstand. Her kan du hjælpe med spørgsmålet: ”Hvad er så din påstand?”
- Taleren går så til ark 3 og argumenterer for sin påstand. Har han brug for hjælp, kan du støtte med spørgsmålet: ”Hvorfor mener du, at ….”
- Straks efter går taleren hen på ark 4 og fremfører sine eksempler. På dette trin vil mange talere blot fortsætte med deres argumenter. Derfor er det vigtigt, at du holder taleren fast på at komme op med konkrete eksempler i kød og blod. Du kan støtte med spørgsmålet: ”Kan du give du nogle konkrete eksempler?” Hvis eksemplet involverer personen selv og fremføres i jeg-perspektiv, er den altid mest effektiv.
- På ark 5 kan du støtte taleren med indvendinger og modargumenter, som han ikke selv kommer i forkøbet: ”Nu er det jo ikke alle, der…”, eller ”Jeg oplever det ikke som et problem, at..”
- Herefter afslutter taleren sin argumentation. Du kan evt. støtte ved fx. at sige: ”Og hvis du lige skal opsummere, hvad er det så, du mener der skal ske?”
Når alle deltagere har været igennem første runde, gennemføres øvelsen igen. Her skal du helst ikke stille hjælpespørgsmål.
Efter træningen kan det være sjovt og nyttigt med en gruppeøvelse, som alle deltager i. Bed deltagerne forestille sig, at de er byrådspolitikere fra forskellige partier. Kommunen har fået testamenteret 15 mio. kr. af en afdød borger. Nu skal byrådet beslutte, hvordan pengene skal bruges. Denne øvelse vil klart dokumentere standarddispositionens effekt. Det er dem med de mest fængende eksempler, der vinder størst opbakning.
840 billedkort
7 stk. Magnumsæt (19x19 cm)7 stk. Pocketsæt (9x9 cm)
21 øvelser i e-hæfte (PDF)
120 billedkort
1 stk. Magnumsæt (19x19 cm)
1 stk. Pocketsæt (9x9 cm)
21 øvelser i e-hæfte (PDF)
60 billedkort
1 stk. Pocketsæt (9x9 cm)
Innovation
Innovation er at opdage, udvikle og anvende nye ideer i kendte arbejdsgange og forløb. Giv innovationen et boost med billeder.
Hjernen
90% af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer.
Kreativitet
Kreativiteten folder sig ud, når vi bruger billedsprog og prøver at forene forskellige og tilsyneladende uafhængige motiver med hinanden.