Tal med dit barn og forstå hvordan det har det

”Hvordan er det gået i skolen i dag?” – ”Godt.” Undgå at samtalen med dit barn slutter her og få en bedre fornemmelse af, hvordan dit barn trives. Flere søskende kan sagtens være med.

  1. Læg op til en hyggestund og sæt dig ved et bord sammen med dit barn. Spred så et Pocketsæt ud på bordet som et Memory-spil med synlige motiver.
  2. Først beder du barnet vende et billedkort med bagsiden opad, som hun/han ikke har lyst at se på.
  3. Derefter spørger du ind til det, du gerne vil have dit barn til at fortælle om – og beder hende/ham vælge ét billede, som kan være en hjælp til at svare på dit spørgsmål. Her er nogle eksempler, men vælg selv din indgangsvinkel – og hold dig til et enkelt spørgsmål som tema for samtalen:
    • ”Hvordan har du det i dag?
    • ”Hvad skete der i skolen i dag?”
    • ”Hvad har du lavet efter skole i dag?”
    • ”Hvad lavede I på lejrskolen/spejderlejren?”
    • ”Hvordan synes du sommerferien har været?”
  4. Når barnet har fortalt om sit billede, kan du spørge ind til fortællingen, fx:• ”Du sagde, at …… Kan du fortælle lidt mere om det?”• ”Det forstod jeg ikke helt ­– kan du hjælpe mig?”• ”Hvorfor gjorde/tænkte du sådan?”Har barnet svært ved at fortælle mere, kan hun/han vælge et nyt billede, der kan hjælpe.
  5. Når barnet fortæller om noget, der gør hende/ham glad, ked af det, sur, vred eller lignende, kan du bede hende/ham om at vælge et nyt kort, som viser, hvordan den følelse opleves.
  6. Fortæller barnet om noget, som ikke er rart, kan du spørge:• ”Har det noget at gøre med det billedkort, som du har vendt på hovedet?”
  7. Herefter kan du bede barnet vælge to billedkort, der siger noget om, hvad hun/han selv – og andre – kunne gøre for at få det ubehagelige til at holde op.
  8. Hvis ikke billedkortet, som blev vendt på hovedet, allerede er inddraget i samtalen, kan du nu – uden at vende det – spørge, hvorfor barnet ikke kunne lide det kort. Spørg om du må tage det op, så du kan se det, og brug det indirekte, fx ved at sige: ”Når jeg kigger på billedet, så få det mig til at tænke…”
  9. Du kan fortsætte og uddybe samtalen med flere spørgsmål og lade barnet vælge flere kort, så længe barnet har det godt med samtalen.

Lad barnet lægge sine billedkort op på en række eller som en mosaik foran sig. Til slut kan I begge kigge på figuren, og du kan spørge barnet, hvad hun/han synes om den snak, I har haft.

Innovation

Innovation

Innovation er at opdage, udvikle og anvende nye ideer i kendte arbejdsgange og forløb. Giv innovationen et boost med billeder.

Hjernen

Hjernen

90% af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer.

Kreativitet

Kreativitet

Kreativiteten folder sig ud, når vi bruger billedsprog og prøver at forene forskellige og tilsyneladende uafhængige motiver med hinanden.