Som sekretariatsleder i en fagforening stod Elisabeth Toft Rasmussen for tilrettelæggelsen af en bestyrelsesdag, hvor strategi, visioner og konkrete planer for 2013 stod på programmet.

Elisabeth startede dagen med at lægge et Magnumsæt ud på gulvet og bede alle i bestyrelsen om at finde et kort, som illustrerede deres vigtigste opgave som bestyrelsesmedlemmer.

”Jeg forventede, at de ville vælge kort, der fortalte noget om deres personlige opfattelse af bestyrelsens rolle. Men det var ikke det, der skete. De valgte kort, som beskrev deres personlige rolle i bestyrelsen,” fortæller Elisabeth.

”En valgte et billede af en politimand, der viser vej, fordi hun opfattede det som sin rolle at være den, der viser retning. En anden valgte giraffen og fokuserede på sin rolle som den, der havde overblik. En tredje valgte et billede af en tætpakket motorvej for at understrege, at hun følte det som sin primære opgave at få tingene til at køre. Og endnu en karakteriserede sig selv som mangfoldighedens vogter med et billede af et væld af farverige blomster. – Og alle havde stort udbytte af øvelsen, fordi det var første gang, at der blev sat ord på de roller, som hver enkelt havde taget på sig.”

Tiltag i strategien kunne omsættes helt konkret og bestyrelsesmedlemmerne tog deres personlige billedkort med sig og brugte dem flittigt.

Næste skridt var visionen. Hvor skulle fagforeningens bevæge sig hen i 2013? Elisabeth spredte kortene ud på gulvet igen. Medlemmerne valgte nye billeder, og vidt forskellige visioner kom op. Men økonomien var stram i fagforeningen. Så i fase tre var udfordringen at beslutte en strategi for, hvordan visionerne kunne realiseres med de begrænsede midler, som var til rådighed.

Nu blev kortene lagt ud for tredje gang, og der blev trukket et reb gennem lokalet. Hvert af bestyrelsesmedlemmerne overvejede, hvilken strategi der var brug for – og valgte et kort, som illustrerede den. Derefter fandt de en partner, og sammen forhandlede de to sig frem til enighed om ét af de to kort, som repræsenterede den strategi, de begge gik ind for. Så var det tid at finde et andet par, som var blevet enige – og igen forhandle sig frem til ét kort, som repræsenterede den strategi, alle fire var enige om.

”I en fagforening synes folk, det er rigtig sjovt at forhandle, så rummet boblede af diskussion. Til sidst var hele bestyrelsen samlet om en fælles strategi, visualiseret med ét billedkort – en gylden kugle, der symboliserede alle de vigtige elementer i strategien: At spejle det, man allerede har, og se nye former. At være rund og fleksibel. At være åben og kreativ. At værne om den varme, som billedet af kuglen udstråler.”

I resten af dagens arbejde med visionen og hvilke tiltag, strategien helt konkret kunne omsættes til, tog bestyrelsesmedlemmerne deres personlige billedkort med sig, brugte dem flittigt, jokede med de indbyrdes roller og lånte hinandens for at markere baggrunden for de synspunkter, de fremførte.