Refleksion i undervisningen

Øvelsen kan bruges i alle fag til at sætte tanker i gang og tale om alle emner! Jo ældre eleverne er, jo mere kan du udfordre dem på deres viden, holdninger og fantasi.

  1. Inddel klassen i grupper og præsenter opgaven. I indskolingen kan opgaven f.eks. lyde: Skriv en historie ud fra fire billedkort og fortæl historien for klassen, som bagefter skal gætte, hvilke kort I har brugt.
  2. Hold 10-12 kort op som spillekort og lad hver gruppe trække fire kort fra din hånd. Ingen af grupperne må se hinandens kort.
  3. Når alle grupper har trukket fire kort, går de hver til sit og begynder at finde ideer til handlingen i deres historie. Imens går du rundt til grupperne og snakker med dem om motiverne, detaljer i dem, og hvad de kan symbolisere.
  4. Grupperne skriver deres historie ned, så de senere kan læse den op for klassen. Tegninger må gerne indgå, hvis eleverne endnu ikke mestrer skriftsproget helt.
  5. Når alle grupper er klar, samler du deres kort ind, blander dem godt og lægger dem ud på gulvet, så alle kan se dem.
  6. Nu skiftes grupperne til at læse deres historie op for klassen. – Efter hver historie studerer klassen billedkortene, der ligger på gulvet – og hver gruppe kommer på skift med bud på, hvilke kort der var brugt til historien, de netop hørte. Du kan vælge at give point for hvert rigtigt kort.

Et alternativ til at skabe refleksion i undervisningen kan de større klasser også bruge øvelsen til at sætte tanker i gang i fremmedsprog. Eventuelt vælger eleverne selv deres motiver og arbejder enkeltvis. Opgaven kan så fx lyde: Vælg et kort, der siger A: noget om, hvornår du synes bedst om skolen, B: noget om dig selv, som dine kammerater ikke ved, eller C: noget om, hvad du synes er mest spændende i din fritid.

Innovation

Innovation

Innovation er at opdage, udvikle og anvende nye ideer i kendte arbejdsgange og forløb. Giv innovationen et boost med billeder.

Hjernen

Hjernen

90% af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer.

Kreativitet

Kreativitet

Kreativiteten folder sig ud, når vi bruger billedsprog og prøver at forene forskellige og tilsyneladende uafhængige motiver med hinanden.