Til oversigt

Reducér frygt for forandring

Øvelsen er god til afhjælpe utryghed, rygtedannelse og frygt, som tit opstår i kølvandet af forandringsprocesser.

  1. Forbered de spørgsmål, som du kan forudse, at deltagerne går og grubler over – og som du gerne vil i dialog med dem om. Fx: Hvordan er stemningen i virksomheden lige nu? Hvad foregår der i virksomheden lige nu? Hvor synes du, virksomheden skal hen?
  2. Sidder deltagerne i et auditorium, deler du nu et eller to Magnumkort ud til hver. Sidder gruppen derimod i et lokale, hvor der er mulighed for at bevæge sig ubesværet rundt, kan du lægge alle Magnumkortene på et bord eller på gulvet og bede deltagerne vælge et enkelt kort hver.
  3. Nu starter du første fortællerunde. Du stiller dit første spørgsmål og beder deltagerne gå sammen to og to og fortælle hinanden deres historier. Sidder deltagerne bænket i et auditorium, beder du dem i første omgang fortælle deres svar til sidemanden.
  4. Efter nogle få minutter stiller du dit spørgsmål igen til hele gruppen og beder deltagerne én for én om at fortælle ud fra deres kort, så alle kan høre.
  5. Du kan uddybe dine spørgsmål eller gentage svar og bruge dem som afsæt til nye spørgsmål som fx: Er det noget, I andre kan genkende? eller Hvad gør vi ved det? eller Hvad kan vi gøre anderledes, for at det ikke sker igen? Bliv ved, så længe deltagerne har noget at tilføje og fortælle.
  6. Når et emne er uddebatteret, går du videre til næste spørgsmål. Alle har nu fået lidt mere kontekst og tilføjer selv lidt mere til emnet via deres svar. Således får du flere og flere vinkler frem, sat flere ord på følelser, identificeret flere problemer osv.

Innovation

Innovation

Innovation er at opdage, udvikle og anvende nye ideer i kendte arbejdsgange og forløb. Giv innovationen et boost med billeder.

Hjernen

Hjernen

90% af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer.

Kreativitet

Kreativitet

Kreativiteten folder sig ud, når vi bruger billedsprog og prøver at forene forskellige og tilsyneladende uafhængige motiver med hinanden.