Overskud styrker konkurrenceevnen

Ida Jørgensen er leder på Vilvorde Kursuscenter

“Hvis du selv har det godt, kan du også give andre den samme oplevelse. Når lederne i en virksomhed ikke er i tvivl om de overordnede mål og får lov at bidrage hver på deres måde, så kører den daglige drift effektivt”
– Ida Jørgensen, leder

”Vi ved ikke præcist, hvad det er – men vi har bare haft det så godt her.” Dette skudsmål får ledere og medarbejdere på Vilvorde Kursuscenter ofte fra centrets gæster. Kvalitet i miljø, sundhed, bæredygtighed og økologi er det fælles værdisæt, som alle ledere og medarbejdere kender og håndhæver i deres daglige arbejde med at forkæle centrets gæster. Og det lykkes ganske godt, hvis man skal dømme ud fra gæsternes evalueringer. Adm. direktør Ida Jørgensen forklarer hvorfor: ”Hvis du selv har det godt, kan du også give andre den samme oplevelse. Når lederne i en virksomhed ikke er i tvivl om de overordnede mål og får lov at bidrage hver på deres måde, så kører den daglige drift effektivt – og så bliver der overskud til det udefinérbare, som gør en forskel og gør os mere konkurrencedygtige.”

Da Ida Jørgensen kom til Vilvorde Kursuscenter, satte hun sig i spidsen for en ledergruppe, hvor halvdelen havde været i virksomheden i flere årtier, mens den anden halvdel var nye. ”De ’gamle’ ledere var ikke vant til at blive involveret i overordnede beslutninger, og de ’nye’ stillede naturligt nok spørgsmål til mange af de gamle rutiner. Så jeg havde brug for at få rusket op i tingene, så vi sammen kunne starte på en frisk,” fortæller Ida Jørgensen. Til formålet tog hun Dialoogle i brug.

Da jeg trak billedkortene frem i ledergruppen, var der uden tvivl nogle, der tænkte: Hvad er det nu, hun har gang i? Men bagefter var reaktionerne meget positive.

”Jeg bad lederne vælge tre kort, der udtrykte, hvordan de havde det med hhv. sig selv som person, som leder og med virksomheden. Derefter kiggede vi på, hvordan de tre kort stemte overens og matchede de værdier, som Vilvorde står for. Det gjorde os i stand til at spotte problemer og udfordringer – og få dem løst,” fortæller Ida Jørgensen. ”Vi fik skabt overskud til at vise omhu over for vores gæster – og også over for os selv. Og når du selv har det godt, så kan du også gøre noget godt for andre.”

”Da jeg trak billederne frem i ledergruppen, var der uden tvivl nogle, der tænkte: Hvad er det nu, hun har gang i? Men bagefter var reaktionerne meget positive. Lederne fandt det utroligt, hvad billederne havde bragt frem. De var lettede og glade, ikke mindst over at høre, hvad de hver især betød for de andre i ledergruppen, og hvordan vi kan hjælpe hinanden.”

”Vores virksomhed er jo et udtryk for, hvordan vi er som ledere og mennesker. Billedkortene var en formidler af vigtige holdninger og følelser, som vi fik sat ord på. Det havde en Wauw-effekt i ledergruppen, som opdagede, at det er både sundt og konstruktivt at få sat ord og billeder på personlige styrker, svagheder, holdninger og meninger, og lederne bruger nu selv Dialoogle i deres samtaler med medarbejderne. Ligeledes er Dialoogle at finde som fast procesværktøj til mødeledere i alle centrets grupperum.

Hjernen

Hjernen

90% af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer.

Indlevelse

Indlevelse

Dialoogles billedkort kan gøre det lettere at leve sig ind i andres situation og forstå deres følelser.

Motivation

Motivation

Med Dialoogles billedkort kan vi identificere og beskrive vores motivation. Med den rette motivation kan vi opnå næsten hvad som helst.