1. Læg et Faces Magnumsæt ud på gulvet. Har du to sæt, så brug gerne begge, hvis der er flere end fire deltagere.
2. Bed en deltager om at fortælle om en episode fra hendes/hans arbejdsliv UDEN at fortælle, hvilke følelser episoden gav anledning til. Som inspiration kan du på en tavle eller planche præsentere de otte grundfølelser: vrede, angst, glæde, tristhed, afsky, tillid, nysgerrighed og overraskelse. Du kan også benytte følelseskompasset (se nedenfor).
3. Efter fortællingen beder du de andre i gruppen om at finde et eller flere Faces kort, som udtrykker de følelser, de mener episoden har fremkaldt hos fortælleren.
4. På skift præsenterer deltagerne deres kort for fortælleren. Fx: ”Jeg tænker, at du måske blev vred og ked af det?” ”Som jeg kender dig vil jeg tro, at du måske snarere blev irriteret?” ”Du er jo en stærk og flegmatisk person, så mit bud er, at du tog oplevelsen med et glimt i øjet og hurtigt lagde episoden på hylden uden at bære nag?”
5. Fortælleren uddyber sine oplevelser, og gruppen diskuter de forskellige bud på de reaktioner, som er fremlagt.
6. Derefter går turen videre til en ny fortæller, og processen gentages.

Er det relevant, kan gruppen også fokusere på, hvilke følelser der kan have fået den eller de personer, der gav anledning til episoden – eller var involveret i den – til at gøre, som de gjorde.
Har du Faces 01 kortene i både Magnum- og Pocketstørrelse, kan de store kort bruges til at symbolisere de stærkeste følelser – og de små kort til at symbolisere underliggende eller knapt så stærke følelser. Sådan kan du visuelt styrke en mentaliseringsøvelse for voksne.

Følelseskompasset til mentalisering

Forskere skelner ofte mellem otte grundfølelser – vrede, angst, glæde, tristhed, afsky, tillid, nysgerrighed og overraskelse. De kan illustreres i et kompas, som har vist sig at være et godt værktøj i mentaliseringsbaseret behandling, terapi og undervisning. Følelserne i kompasset hjælper os med at finde ud af, hvilken vej vi skal gå, og hvad der opleves rigtigt og forkert. Det er vigtigt for os, at vi kan blive vrede og blive ved med at være det, for ellers risikerer vi, at andre overskrider vores grænser, og at vi til sidst ikke kan mærke, hvor de går. Nysgerrighed fastholder vores opmærksomhed og hjælper os med at lære nyt. Og afsky kan være et vigtigt signal om, at der er noget, som ikke er godt for os.

Kilde: ’Mentalisering i mødet med udsatte børn’, Janne Østergaard Hagelquist.

Følelseskompasset er i øvelseshæftet, som følger med pakkerne, du kan købe nedenfor.