Mentaliseringsøvelse for børn og unge

En øvelse, der træner mentaliseringsevnen. Den er velegnet til børn og unge i alle aldre. Her er den målrettet børnehavebørn.

  1. Læg et Faces Magnumsæt ud på gulvet.
  2. Lad børnene vælge ét kort hver.
  3. Nu skiftes børnene til at fortælle, hvad ansigtet på deres billede siger om, hvordan personen/barnet på billedet har det.
  4. Du spørger ind til børnenes fortællinger og de følelser, der kan gemme sig i udtrykket. Kan der være mere end én følelse i ansigtet?
  5. Herefter kan du bede børnene finde nye kort, der viser andre følelser – fx de otte grundfølelser: vrede, angst, glæde, tristhed, afsky, tillid, nysgerrighed og overraskelse.
  6. Endelig kan du tale med børnene om, hvordan man godt kan have to eller flere følelser på samme tid. Brug gerne dig selv som eksempel. ”Prøv at finde et billede af en, der synes du, er sød.” ”Kan du se på mig, at jeg synes, du er sød?” ”Når jeg siger til jer, at nu skal vi rydde op på stuen/i klassen, hvordan ser jeg så ud?” ”Hvordan ser jeg ud, når jeg er sur?” ”Hvad betyder det, hvis jeg ser sur ud?” ”Kan I se, at jeg nogle gange godt kan se lidt sur ud, selv om I ved, at jeg synes, I er søde?” Osv.
  7. Børnene kan evt. slutte af med at tegne en sød person, de kender, der er glad, sur, bange eller trist.

Mentaliseringsøvelse for børn og unge kan tilpasses større børn og teenagere og i stedet afsluttes med en god samtale om, hvilke følelser der kan ligge bag unges og voksnes adfærd og reaktioner, og om vigtigheden af at kunne aflæse andre og sætte sig i deres sted.

 


 

Mentaliseringsøvelse for børn og unge med følelseskompasset - Træn mentalisering. Følelseskompasset har 8 grundfølelser – vrede, angst, glæde, tristhed, afsky, tillid, nysgerrighed og overraskelse. Brug kompasset til at tale om følelser.

Følelseskompasset til mentaliseringsøvelsen

Forskere skelner ofte mellem otte grundfølelser – vrede, angst, glæde, tristhed, afsky, tillid, nysgerrighed og overraskelse. De kan illustreres i et kompas, som har vist sig at være et godt værktøj i mentaliseringsbaseret behandling, terapi og undervisning. Følelserne i kompasset hjælper os med at finde ud af, hvilken vej vi skal gå, og hvad der opleves rigtigt og forkert. Det er vigtigt for os, at vi kan blive vrede og blive ved med at være det, for ellers risikerer vi, at andre overskrider vores grænser, og at vi til sidst ikke kan mærke, hvor de går. Nysgerrighed fastholder vores opmærksomhed og hjælper os med at lære nyt. Og afsky kan være et vigtigt signal om, at der er noget, som ikke er godt for os.

Kilde: ’Mentalisering i mødet med udsatte børn’, Janne Østergaard Hagelquist.

Følelseskompasset er i øvelseshæftet, som følger med pakkerne, du kan købe nedenfor.

  • 240 ansigts- og billedkort
    1 stk. Valgfrit Magnumsæt (19x19 cm)
    1 stk. Valgfrit Pocketsæt (9x9 cm)
    1 stk. Faces Magnumsæt (19x19 cm)
    1 stk. Faces Pocketsæt (9x9 cm)

     

    6 øvelser i e-hæfte (PDF)
    • Følelseskompasset
    • ReflektionsArk

Innovation

Innovation

Innovation er at opdage, udvikle og anvende nye ideer i kendte arbejdsgange og forløb. Giv innovationen et boost med billeder.

Hjernen

Hjernen

90% af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer.

Kreativitet

Kreativitet

Kreativiteten folder sig ud, når vi bruger billedsprog og prøver at forene forskellige og tilsyneladende uafhængige motiver med hinanden.