Det er nødvendigt at kunne mentalisere, hvis man skal kunne styrke børns tryghed, trivsel og følelsesmæssige udvikling. Nadja Ryberg Dannisboe underviser i mentalisering og bruger Dialoogles følelseskort.

Mentalisering er evnen til at læse egne og andres tanker og følelser – og at afstemme sin mimik, stemmeføring, kommunikation og adfærd efter det. Denne evne er særlig vigtig for omsorgspersoner og professionelle, som har med børn at gøre.

”I forskningen arbejder man med otte grundfølelser: vrede, angst, glæde, tristhed, afsky, tillid, nysgerrighed og overraskelse. Kan du ikke aflæse dem, kan du heller ikke vise empati og hjælpe et barn med at lære at regulere og styre sine egne følelser og finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert,” fortæller Nadja Ryberg Dannisboe, lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor hun underviser pædagoger, lærere og sygeplejersker på videreuddannelserne i Pædagogik og Skole inden for opvækst, trivsel og læring.

Nadja giver et eksempel: I går lærte lille Mette selv at tage sine fine røde gummistøvler på i børnehaven. Det vil hun rigtig gerne vil vise mor denne morgen. Det tager tid. Men mor er sent på den. Hun skal nå at aflevere lille Mette i børnehaven, og hun må ikke komme for sent på arbejde. Så mor stresser. Hun tager over og giver Mette støvlerne på i en fart. Lille Mette hyler og spjætter og synes, mor er dum. Mor bliver vred og skælder Mette ud.

”Lille Mette er pavestolt og vil gerne vise sin mor, at hun selv kan tage støvler på. Men mor reagerer med vrede. Det forstår lille Mette ikke. Børn skal nemlig lære, at følelser godt kan være blandet sammen. At man godt kan være vred på sin mor og elske hende samtidig – og omvendt. Som hos Mettes mor svigter evnen til at mentalisere for de fleste en gang imellem. Men vi kan lære at blive bedre til det, og det er afgørende for vores børns udvikling,” fortæller Nadja.

”Mentaliseringsevnen gør os i stand til at møde andre mennesker med nysgerrighed, åbenhed og ærlig undren. Med denne opmærksomhed på egne tanker, følelser og intentioner får vi mulighed for at undersøge, forstå og tilpasse vores egen eller andres virkelighedsopfattelse.”

”Det kan være svært at tolke adfærd og ansigtsudtryk. Er du god til det, kan du afstemme din egen reaktion og skabe et godt samspil mellem dig og barnet eller teenageren. Er du ikke, så misforstår du og reagerer ikke med forståelse og anerkendelse, og det resulterer i manglende udvikling og læring hos barnet eller den unge,” siger Nadja.

”Når din baby græder, tager du intuitivt barnet op og vugger og trøster det. Fra fødslen har børn en medfødt evne til at indgå i et partnerskab med sine nærmeste omsorgspersoner. Udviklingen fortsætter gennem hele barndommen og teenageårene og er en forudsætning for, at barnet kan trives gennem livet. Hvis mor og far – og senere hen pædagoger, lærere og andre voksenrelationer – mangler mentaliseringsevne til at indgå i dette partnerskab og eventuelt reagerer med vrede eller afvisning, så vil barnet få svært ved at finde mening og sammenhæng mellem følelser og indre tilstande,” fortæller Nadja.

”Omsorgssvigt opstår ofte på grund af mentaliseringssvigt, hvor følelser mellem børn og voksne ikke bliver afstemt. Mentalisering er nøglen til at forstå sig selv og sine handlinger. Når et barn ikke får hjælp til at afstemme og regulere sine følelser, kan de blive svære at håndtere, og barnet vil på sigt få svært ved at regulere sin vrede, styre sine følelser og finde retning i livet.”

”Med mine studerende bruger jeg Dialoogles billedkort til at stimulere drøftelser og refleksioner over følelser – herunder forskellige tolkninger af menneskers træk, blik og fremtoning. Følelseskortene Faces med ansigter er særligt gode til at træne evnen til at aflæse andre og afstemme sine egne følelser og handlinger i forhold hertil. Det er afgørende for at forstå, hvad mentalisering er, og for at kunne arbejde med denne evne.”

”Jeg oplever igen og igen, hvordan billeder og metaforer kan fremkalde andre refleksioner og drøftelser mellem velfærdsprofessionelle, end almindelige beskrivelser af cases og praksisfortællinger kan,” fortæller Nadja.

”Mentaliseringevne er en af vores mest basale egenskaber. Meget sker intuitivt. Dog mistolker vi alle til tider hinanden. Alle oplever, at deres evne til at sætte sig i andres sted svigter, fx under stress. Men alle kan blive bedre til det, hvis vi er opmærksomme på de mentale processer og arbejder med dem. Det sker fx i børnehaven, når børnene tegner og taler om ansigtsudtryk sammen med de voksne,” siger Nadja.