Dialoogle Faces – billedserien der hjælper til forståelse af egne og andres følelser
Faces er udviklet og testet i mentaliseringsforløb med både voksne og børn. Du kan bruge billedserien til at tale om grundfølelser og styrke empati – eller til arbejde med børn og voksnes angst, stress eller sorg. Billedkortene hjælper med at afdække, validere og sætte ord på tanker og følelser.
Træn mentalisering og forebyg konflikter
Følelseskortene Faces med ansigter er særligt gode til at træne evnen til at aflæse andre og afstemme sine egne følelser og handlinger i forhold hertil. Det er afgørende for at forstå, hvad mentalisering er, og for at kunne arbejde med denne evne.
Nadja Ryberg Dannisboe, Lektor på Københavns Professionshøjskole.
240 ansigts- og billedkort
1 stk. Valgfrit Magnumsæt (19x19 cm)
1 stk. Valgfrit Pocketsæt (9x9 cm)
1 stk. Faces Magnumsæt (19x19 cm)
1 stk. Faces Pocketsæt (9x9 cm)6 øvelser i e-hæfte (PDF)
• Følelseskompasset
• ReflektionsArk
120 ansigtskort
1 stk. Faces Magnumsæt (19x19 cm)
1 stk. Faces Pocketsæt (9x9 cm)6 øvelser i e-hæfte (PDF)
• Følelseskompasset
• ReflektionsArk
60 ansigtskort
1 stk. Faces Magnumsæt (19x19 cm)6 øvelser i e-hæfte (PDF)
• Følelseskompasset
• ReflektionsArk
Se billedkort
To øvelser til at komme i gang
En øvelse, der træner mentaliseringsevnen. Den er velegnet til børn og unge i alle aldre. Her er den målrettet børnehavebørn.
- Læg et Faces Magnumsæt ud på gulvet.
- Lad børnene vælge ét kort hver.
- Nu skiftes børnene til at fortælle, hvad ansigtet på deres billede siger om, hvordan personen/barnet på billedet har det.
- Du spørger ind til børnenes fortællinger og de følelser, der kan gemme sig i udtrykket. Kan der være mere end én følelse i ansigtet?
- Herefter kan du bede børnene finde nye kort, der viser andre følelser – fx de otte grundfølelser: vrede, angst, glæde, tristhed, afsky, tillid, nysgerrighed og overraskelse.
- Endelig kan du tale med børnene om, hvordan man godt kan have to eller flere følelser på samme tid. Brug gerne dig selv som eksempel. ”Prøv at finde et billede af en, der synes du er sød.” ”Kan du se på mig, at jeg synes, du er sød?” ”Når jeg siger til jer, at nu skal vi rydde op på stuen/i klassen, hvordan ser jeg så ud?” ”Hvordan ser jeg ud, når jeg er sur?” ”Hvad betyder det, hvis jeg ser sur ud?” ”Kan I se, at jeg nogle gange godt kan se lidt sur ud, selv om I ved, at jeg synes, I er søde?” Osv.
- Børnene kan evt. slutte af med at tegne en sød person, de kender, der er glad, sur, bange eller trist.
Tip: Øvelsen kan tilpasses større børn og teenagere og i stedet afsluttes med en god samtale om, hvilke følelser der kan ligge bag unges og voksnes adfærd og reaktioner, og om vigtigheden af at kunne aflæse andre og sætte sig i deres sted.
Når du køber en af pakkerne, følger trin-for-trin øvelser med, som du kan bruge eller lade dig inspirere af.
En gruppeøvelse, der styrker de kollegiale samarbejdsrelationer og et selvforstærkende positivt og forstående arbejdsmiljø.
- Læg et Faces Magnumsæt ud på gulvet. Har du to sæt, så brug gerne begge, hvis der er flere end fire deltagere.
- Bed en deltager om at fortælle om en episode fra hendes/hans arbejdsliv UDEN at fortælle, hvilke følelser, episoden gav anledning til. Som inspirations kan du på en tavle eller planche præsentere de otte grundfølelser: vrede, angst, glæde, trísthed, afsky, tillid, nysgerrighed og overraskelse. Du kan også downloade et følelseskompas
- Efter fortællingen beder du de andre i gruppen om at finde et eller flere Faces kort, som udtrykker de følelser, de mener episoden har fremkaldt hos fortælleren.
- På skift præsenterer deltagerne deres kort for fortælleren. Fx: ”Jeg tænker, at du måske blev vred og ked af det?” ”Som jeg kender dig vil jeg tro, at du måske snarere blev irriteret?” ”Du er jo en stærk og flegmatisk person, så mit bud er, at du tog oplevelsen med et glimt i øjet og hurtigt lagde episoden på hylden uden at bære nag?”
- Fortælleren uddyber sine oplevelser, og gruppen diskuter de forskellige bud på de reaktioner, som er fremlagt.
- Derefter går turen videre til en ny fortæller, og processen gentages.
Tip: Er det relevant, kan gruppen også fokusere på, hvilke følelser der kan have fået den eller de personer, der gav anledning til episoden – eller var involveret i den – til at gøre, som de gjorde.
Har du Faces 01 kortene i både Magnum- og Pocketstørrelse, kan de store kort bruges til at symbolisere de stærkeste følelser – og de små kort til at symbolisere underliggende eller knapt så stærke følelser.
Når du køber en af pakkerne, følger trin-for-trin øvelser med, som du kan bruge eller lade dig inspirere af.
Forskere skelner ofte mellem otte grundfølelser – vrede, angst, glæde, tristhed, afsky, tillid, nysgerrighed og overraskelse. De kan illustreres i et kompas, som har vist sig at være et godt værktøj i mentaliseringsbaseret behandling, terapi og undervisning. Følelserne i kompasset hjælper os med at finde ud af, hvilken vej, vi skal gå, og hvad der opleves rigtigt og forkert. Det er vigtigt for os, at vi kan blive vrede og blive ved med at være det, for ellers risikerer vi, at andre overskrider vores grænser, og at vi til sidst ikke kan mærke, hvor de går. Nysgerrighed fastholder vores opmærksomhed og hjælper os med at lære nyt. Og afsky kan være et vigtigt signal om, at der er noget, som ikke er godt for os.
Kilde: ’Mentalisering i mødet med udsatte børn’, Janne Østergaard Hagelquist.
Følelseskompasset er i øvelseshæftet, som følger med pakkerne, du kan købe her på siden.
Hvad er mentalisering?
Mentalisering er afgørende for, at vi som mennesker kan interagere med hinanden.
Mentalisering er evnen til at læse egne og andres tanker og følelser – og at afstemme sin mimik, stemmeføring, kommunikation og adfærd efter det. Denne evne er afgørende i vores omgang med kolleger, kunder, venner, børn og familie.
I forskningen arbejder man med otte grundfølelser: vrede, angst, glæde, tristhed, afsky, tillid, nysgerrighed og overraskelse. Kan man ikke aflæse dem, er det svært at vise empati, interagere med andre mennesker og hjælpe et barn med at lære at styre sine egne følelser og finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert.
Mentaliseringevnen gør os i stand til at møde andre mennesker med nysgerrighed, åbenhed og ærlig undren. På arbejdspladsen kan mentalisering trænes med øvelser og være med til at styrke det kollegiale samarbejde, skabe et selvforstærkende positivt og empatisk arbejdsmiljø, og gøre det lettere at interagere med børn og deres forældre, patienter og deres pårørende og andre relationer i bred forstand. Når man begynder at arbejde med mentalisering, starter en positiv læringsspiral, hvor evnen til at læse, forstå og agere konstruktivt i forhold til andre hele tiden bliver bedre.
Mentalisering
Mentalisering er at forstå adfærd ud fra fx følelser, tanker og behov. Dialoogles billedmotiver kan hjælpe os med at tolke, forstå og interagere med hinanden.
Hjernen
90% af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer.
Indlevelse
Dialoogles samtalekort med billeder kan gøre det lettere at leve sig ind i andres situation og forstå deres følelser.
