Tobias Tjørnelund Rasmussen er lærervikar, og som regel bliver han tilkaldt med meget kort varsel for at være stedfortræder for en lærer, som er blevet syg. Det kan godt være en udfordring at levere meningsfyldt undervisning på stående fod. Derfor har Tobias altid en trumf i baghånden – eller mere præcist: et sæt Dialoogle-kort i rygsækken. Og kortene har virket efter hensigten på alle klassetrin fra 1. klasse op opefter, selv om elevernes forudsætninger er forskellige.

”I 1. klasse deler jeg eleverne op i grupper. Så holder jeg en stor håndfuld kort op, som man gør, når man spiller Sorteper – og lader hver gruppe trække fire kort. Nu får de til opgave at bruge billederne til at skrive en historie, som de skal fortælle for resten af klassen, der så skal gætte, hvilke billedkort gruppen har brugt,” fortæller Tobias.

”Så går der sport i det, for det er jo sjovt at gøre det lidt svært for kammeraterne at finde de rigtige billedkort.”

I 1. klasse skriver eleverne historien på deres egen måde og bruger tegninger, hvor skriftsproget endnu ikke slår til. Tobias går rundt og taler med grupperne om detaljer i billederne, og hvad de kan betyde, så eleverne opdager, at de ikke bare skal beskrive motiverne.

Motiverne udfordrer fantasien, og kortene i sig selv er så lækre at have i hænderne, at man passer godt på dem. Det er en fordel, når man har med børn at gøre.

Er der elever, som synes, at opgaven er svær, plejer det at hjælpe, når Tobias foreslår, at de starter deres fortælling med ”Der var en gang….”

”Det er ikke alle motiver, der fungerer lige godt for alle. Så for ikke at gøre opgaven for svær, kan jeg i de mindste klasser godt finde på at udelade nogle motiver, som jeg tror kan være for svære. Det kunne for eksempel være billedet af et kompas i syrede farver. Eleverne må også gerne bytte et kort, hvis de går i stå med det. Det har jeg oplevet med nogle drenge, som fx synes, det er fedt, at de må bytte et kyssende par med en ildsprudende drage.”

Tobias bruger billedkortene i alle fag og på alle klassetrin og tilpasser udfordringerne efter elevernes alder og faglige kunnen. Eksempelvis i billedkunst, hvor kombinationen af to personer i shorts og et isbjerg får de mindste elever til at tænke, at personerne på deres tegning må klædes varmere på.

”Bare at sætte eleverne til at tegne er for vattet. Med billedkortene kan jeg sætte tanker i gang, og det er vigtigt,” siger Tobias. Og er der nogen, som ikke straks bliver optaget af opgaven og afleverer en lynhurtig tegning, så får de bare et par nye kort.

”Jeg synes, billedkortene er godt lavet, fordi motiverne udfordrer fantasien, og kortene i sig selv er så lækre at have i hænderne, at man passer godt på dem. Det er en fordel, når man har med børn at gøre,” slutter Tobias.