Alice Darville er lærer, lærebogsforfatter og dedikeret til teorien bag læringsstile i skoler og daginstitutioner. Hun bruger sine Dialooglekort til at bane vej for forandringer på arbejdspladsen.

Det store lokale bruges af indskolingen i skoletiden – og af SFO’en om eftermiddagen. Bordene står opstillet i forlængelse af hinanden på venstre side, når man kommer ind ad døren. Gulvarealet mellem bordene til venstre og væggen til højre opfordrer til kapløb – hvilket børnene i SFO’en da også praktiserer hver eneste dag under høje jubelskrig.

For at komme den øredøvende larm til livs, finder pædagogerne på hver eftermiddag at flytte bordene fra hinanden og placere dem rundt omkring i det store lokale som små øer. Så er det slut med kapløbene. Roen sænker sig over lokalet, hvor børnene sidder og leger ved bordene. – Ved lukketid sætter pædagogerne bordene tilbage i forlængelse af hinanden, sådan som lærerne åbenbart foretrækker det.

På et tidspunkt synes lærere og pædagoger på skolen, at der er en del problemer med bla. støj, indretning og brug af fællesarealer. De vil gerne skabe bedre læringsmiljøer på skolen. Og der skal forandring til. Det beder de Alice Darville om at komme med et bud på.

Med et billedkort i hånden får man noget at støtte sig til. Billedet flytter fokus fra personen og til sagen – det bliver legalt ikke at være enig med flertallet eller de stærkeste.

Alice Darville er lærer, lærebogsforfatter og dedikeret til teorien bag læringsstile i skoler og daginstitutioner – hvilket hun holder kurser om over hele landet. Hun samler alle lærere og pædagoger, vender bøtten på hovedet og tager som altid udgangspunkt i det, der allerede fungerer godt.

”Jeg har brug for at vide det hele for at kunne hjælpe levedygtige forandringer på vej. I processer som denne bruger jeg derfor Dialoogle til at få alle erfaringer på bordet. Der er altid nogen, som målrettet får sagt deres mening hurtigt. Men der er også altid nogen, som er usikre. Og kommer de ikke til orde, er det svært for dem at bakke aktivt op om forandringer,” fortæller Alice.

”Med et billedkort i hånden får man noget at støtte sig til. Billedet flytter fokus fra personen og til sagen – det bliver legalt ikke at være enig med flertallet eller de stærkeste,” fortæller Alice, som er tilhænger af korte processer med høj energi og altid lader en kattelem stå åben, så usikre deltagere kan melde pas, hvorefter de fleste er med i næste runde.

Og hvad blev så resultatet af processen på skolen her? Ja, for det første fandt lærere og pædagoger ud af, at deres fælles glæde ved at arbejde sammen var det perfekte grundlag for forandring. Dernæst fulgte en række praktiske ændringer, der udsprang af den store mængde af vidt forskellige erfaringer, som Dialoogle-processen havde afdækket, og som Alice kunne bruge i sine anbefalinger til levedygtig forandring af skolens læringsmiljøer. – Herunder at det ikke betød noget for lærerne, hvor bordene stod i det store fællesrum. Og at lærerne i øvrigt også længe havde været godt trætte af de højrøstede kapløb. – I dag står bordene altid spredt som øer i det store lokale.