Andreas Schroll-Fleischer er partner i konsulentvirksomheden Epikon og arbejder med effektivisering i sundhedssektoren. Effektivitet er blevet et mantra for Andreas. Og typisk består opgaven i at bidrage til et endnu bedre flow for patienterne og en endnu bedre trivsel for medarbejderne på et hospital. Medarbejdere, der oplever en større effektivitet i dagligdagen, trives ofte bedre. Og medarbejdere, der trives, er ofte mere effektive. Det er en god cirkel, som både gavner medarbejderne og patienterne.

”Jeg sætter ikke et projekt i gang, før de involverede selv har sat ord på deres problemer og drømme,” fortæller Andreas. Her er det, han tager sine Dialoogle-kort i brug.

”Først beder jeg projektdeltagerne om at finde et kort, som illustrerer den nuværende situation. De sætter typisk fokus på flaskehalse, voksende bunker, frustrerede patienter, højt sygefravær, samarbejdsproblemer og stress. En ond cirkel, hvor spildtid avler spildtid, og trivslen er ringe.”

”Dernæst beder jeg alle finde et billedkort, der beskriver målet for den rejse, vi skal ud på – deres drøm, visionen. Med kortene har vi en vision klar på 15 minutter, som jeg synliggør ved at lave en plakat, der viser de valgte billeder og opsummerer de mål, som projektgruppen selv har formuleret. Plakaten hænges op et sted, hvor alle kommer mindst én gang om dagen. Den gør det let at huske og sætte ord på, hvad alle arbejder på at nå.”

Men elementerne i den fælles vision er ikke det eneste, som Andreas får ud af at bruge billedkort.

”Jeg får meget mere at arbejde med, end deltagerne er klar over. Fx kan jeg aflæse motivationen for projektet hos de enkelte deltagere, lige som jeg får et godt indtryk af deres personlighed og roller i gruppen.”

En måde at komme skepsis i forkøbet er at bede afdelingens leder om at være den første til at vælge billedkort og fortælle, så alle kan se, at han har tillid til metoden.

Kun en enkelt gang har Andreas oplevet, at en person slet ikke kunne sætte ord på sit billedkort. Også i disse situationer er Andreas effektiv. ”Det skyldtes, at han var modstander af hele projektet. Og så tager jeg fat om problemet med det samme. Vi skal jo fremad, og hvis der i yderste konsekvens er nogle, som ikke vil være med, så må de forlade projektet.”

Det kan også ske, at folk er skeptiske over for billedværktøjet. Så beder Andreas om, at de fokuserer på emnet i stedet for værktøjet. En anden måde at komme skepsis i forkøbet er at bede afdelingens leder om at være den første til at vælge kort og fortælle, så alle kan se, at han eller hun har tillid til metoden.

Når projektet er fuldført, og deltagerne mødes for at evaluere resultaterne, giver Andreas hver deltager en konvolut, hvori han har lagt det kort, deltageren valgte som symbol på sin vision ved projektets start. På et passende tidspunkt beder han alle åbne deres konvolut – og spørger så, om de fik deres drøm realiseret. Her er det, at Andreas bliver vurderet på sin egen effektivitet.

”Jeg bruger kun Edition 8 og er blevet rigtig god til at arbejde med denne billedserie, fordi jeg efterhånden kender virkelig mange nuancer i disse kort, der efter min vurdering kan illustrere alle de følelser og facts, som folk har brug for at udtrykke. Jeg tror, det gør mig bedre til at spørge ind til de fortællinger, som kortene afføder,” siger Andreas, der også har brugt Dialoogle på opgaver i Norge, Sverige og Island. ”For de kan jo bruges uafhængigt af sprog.”