Virksomheden Moving YOU, som sælger gør-det-selv værktøjer og metoder til ledelse og personaleudvikling. Michael Meinhardt underviser i, hvordan de bruges. Han bruger selv Dialoogle som præsentationsværktøj.

Når vi møder hinanden i større grupper og i nye sammenhænge for at udrette noget sammen, starter vi med at præsentere os for hinanden. Men desværre sker der alt for tit det, at folk fortæller ustruktureret, ævler lidt, bliver røde i kinderne, og præsentationen bliver til en kedelig affære, hvor ingen alligevel kan huske, hvad de andre sagde, når alle har haft ordet.

”Det er pokkers ærgerligt, for så er det svært at få glæde af hinandens viden og erfaringer. Derfor fortjener præsentationsrunden at blive peppet op og blive sjov og spændende – og nyttig,” siger Michael Meinhardt.

Da han skulle være vært for 17 europæiske netværkskolleger i forbindelse med gruppens årlige møde, valgte Michael at bruge Dialoogle til at skyde den obligatoriske intro i gang, hvor alle fortæller, hvordan det går hos dem.

Det var en fin solskinsdag, så Michael tog gruppen med ud på græsplænen. Her spreder han to Magnumsæt ud og lægger et langt reb i en hestesko lidt derfra. Rebets ene ende symboliserer det absolutte nulpunkt. Den anden ende total optur. Rebet er en enkel og god målemetode, når man vil have en baseline – en startmåling – der senere kan bruges til at måle forandring og udvikling.

Ude på græsset beder Michael alle om finde tre billedkort til at beskrive deres situation lige nu – og stille sig op på det sted på rebet, hvor de synes, deres forretning befinder sig.

En præsentationsrunde fortjener at blive peppet op og blive sjov og spændende – og nyttig.

”Der sker det helt fantastiske, at gruppen uden tøven fordeler sig over hele rebet,” fortæller Michael, som beder tyskeren, der har placeret sig på rebets nulpunkt, om at lægge ud med sin præsentation.

”Min tyske kollega begynder at tale, mens han holder et af sine billedkort op – et fladt dæk. Luften er gået ud af hans forretning. Helt ud. Han uddyber, viser os endnu et kort – et gammelt frønnet kors – og fortæller, at han lukker sin butik om et par dage. Den har ingen fremtid. Den er død.” Med det tredje kort i hånden beskriver han, hvordan han personligt har det med det, der sker.

”En svær situation at servere for sit netværk som den første. Men billederne skaber en lettere stemning. At have dem at se på og holde i hånden giver tryghed. De baner vej for åbenhed. Gør det enklere at forholde sig til noget tungt og svært.”

I solen på græsplænen får gruppen nu en perlerække af enkle og åbenhjertige fortællinger om komplicerede sammenhænge, som alle kan forstå og huske. Michael lægger mærke til, at jo mere succesrige kollegerne er, jo mere farverige og mangfoldige motiver vælger de. Om kortenes rolle fortæller han videre:

”Lige som billedkortene gør tunge fortællinger lettere, sker det modsatte også. Succesfortællingerne i den anden ende af rebet bliver mere jordnære og konkrete og mindre båret af varm luft.”

Michael bruger Dialoogle i masser af sammenhænge. Også denne dag opnåede han, hvad han gerne ville med billedkortene. Og fik samtidig givet sine netværkskolleger en smagsprøve på, hvad dette værktøj kan.