Gør dit hold til et vinderteam
Sille Lundquist, facilitator, filosof og coach hos Lundquist’co
Dit team står over for en stor udfordring. Den vil kræve, at I mobiliserer alle kræfter, og jeres samarbejde skal køre som smurt, hvis I skal levere en succes. Det kan lykkes, hvis I kender hinandens styrker og forstår at udnytte dem konstruktivt. – Men måske kræver det, at der bliver rykket lidt rundt på opfattelser, roller og funktioner?
Facilitator, filosof og coach Sille Lundquist fra Lundquist’co er specialist i teambuilding. Her får du Silles opskrift på en gruppeøvelse, som afdækker de individuelle styrker i dit team, så I kan udnytte dem optimalt:
- Inden teamet kommer ind i rummet, lægger du alle de store Magnumkort ud på gulvet.
- Når alle er ankommet, beder du hver enkelt om at finde et billede, der fortæller noget om en af deres største styrker: Noget de har let ved, noget der giver dem energi, og noget de har lyst til at gøre.
- Nogle vil måske have svært ved at vælge. Derfor taler I sammen om, hvad styrker kan være, mens I går rundt og kigger på billederne. Allerede denne samtale er udbytterig for deltagerne.
- Når alle har valgt et billedkort, beder du hver af deltagerne om kort at fortælle om deres billede til hele gruppen. Under fortællingerne er det ikke tilladt at stille spørgsmål eller kommentere.
- Når alle har fortalt om deres billede, holder de det op foran sig, så andre kan stille spørgsmål eller kommentere. Som leder af processen kan du starte med at spørge ind til de fortællinger, som var lidt abstrakte. ”Du er god til at fastholde et overblik. Kan du fortælle lidt mere om, hvad det betyder at have overblik?” ”Du er god til at holde styr på detaljer. Prøv at fortælle os, hvornår det er vigtigt at have styr på detaljer.” ”Du er bedst, når du er under pres. Kan du give os et eksempel på det?”
- Når alle har haft lejlighed til at spørge og kommentere, beder du deltagerne medbringe deres kort, og så flytter gruppen sig et andet sted hen – til et andet hjørne af rummet, et andet lokale, ud i gårdhaven eller hvad I nu har mulighed for. Du beder deltagerne lægge deres kort, så I kan betragte helheden: Teamets samlede styrker.Nu spørger du ind til teamets samlede styrker – fx: ”Er der nogle overraskelser?”, ”Hvordan supplerer disse styrker hinanden?”, ”Er der styrker, som vi kan bruge bedre, end vi gør i dag?”, ”Er der styrker, som ikke spiller godt sammen?” Osv.
- Til slut samler du op med spørgsmål som fx: ”Hvad skal vi gøre mere af?”, ”Hvad skal vi gøre mindre af?”, ”Er der noget, vi skal lave om på?”, osv.
Sille Lundquist fortæller: ”Øvelsen er altid en åbenbaring for mange. ”Øj, hvor er vi gode sammen! Sådan skal vi bruge hinanden meget mere!” er typiske reaktioner, jeg får. Mange synes, det er svært at tale om det, de er gode til, men Dialoogle-billederne gør det let. Teamets deltagere får en mere nuanceret opfattelse af hinanden, og øvelsen synliggør, hvordan konfliktrisici kan undgås, og forskelligheder vendes til styrker, hvis teamet samarbejder på nye måder.”
Tag kortene ned fra hylden og skab dit eget vinderteam.
Mange synes, det er svært at tale om det, de er gode til, men billedkortene gør det let.
840 billedkort
7 stk. Magnumsæt (19x19 cm)7 stk. Pocketsæt (9x9 cm)
21 øvelser i e-hæfte (PDF)
120 billedkort
1 stk. Magnumsæt (19x19 cm)
1 stk. Pocketsæt (9x9 cm)
21 øvelser i e-hæfte (PDF)
60 billedkort
1 stk. Pocketsæt (9x9 cm)
Hjernen
90% af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer.
Indlevelse
Dialoogles billedkort kan gøre det lettere at leve sig ind i andres situation og forstå deres følelser.
Motivation
Med Dialoogles billedkort kan vi identificere og beskrive vores motivation. Med den rette motivation kan vi opnå næsten hvad som helst.