Fra skepsis til motivation for visuel kommunikation
Inspiration til proceskonsulenter: Sådan kan du imødekomme skepsis, når du foreslår billedkort som procesværktøj til faglige læringsprocesser, tackling af alvorlige udfordringer, ledelsesmøder o.lign.
- Klargør en billedvæg til visuel kommunikation af et Magnumsæt (fx 6 x 10 rækker) og hæng det op i HR-afdelingen, i kursuscentrets værktøjsrum, på lærerværelset el.lign. Lav huller i top og bund på alle billedkort med en hulmaskine. Forbind dem med snor, ståltråd eller store hønseringe.
- Når nogen kommer til dig for at få råd om gode procesværktøjer, beder du dem pege på tre billeder, som får dem til at tænke på metaforer eller stærke symbolikker.
- Spørg dem herefter, om et eller flere af disse billedkort også kan symbolisere, hvad de ønsker at få ud af den proces, de skal facilitere (målsætningen). – Herfra vil du skulle gå én af to veje. Enten:
a) Hvis de kan det, beder du dem uddybe dette via de tre billedkort, og du byder selv ind med noget, som du kan lægge til i de samme tre billedkort. På den måde kan dine gæster høre og mærke, hvordan de samme motiver kan ses forskelligt og videretolkes. Eller:b) Hvis de ikke kan, spørger du, hvad de ønsker at få ud af deres proces. Hvis du kan se noget i de tre billeder, byder du ind med, hvad du kan se. Det vil hjælpe folk til at associere og tænke dybere. - Hjælp til med spørgsmål, som kan lede til dybere erkendelser om processens målsætning, end det umiddelbare motiv lægger op til. Eksempelvis kan billedet af en nøgle i en lås ofte føre til formuleringen af en målsætning som: ”Vi skal sammen have låst op for, hvordan vi undgår møder, som bliver alt for lange og ikke fører til noget.” – Du kan fx spørge:
• ”Hvad ser du, hvis du kigger ind ad nøglehullet?”
• ”Hvad sker der i rummet derinde, hvis døren er gået i baglås?”
• ”Kan du se noget i billedet, som siger noget om konsekvenserne, hvis nøglen ikke duer?”
• ”Giver motivets rustne farver dig anledning til andre tanker om målsætningen?”
Og hvis der er flere med i samtalen:
•”Er der nogen af jer, som ser noget andet i billedet af nøglen i låsen?”
• ”Er der noget i billedet, som giver jer anledning til andre tanker?”
• ”Er der et andet billedkort på væggen, der kan tilføje noget vigtigt, som I skal tage højde for i forhold til målsætningen?”
Sådan kan du illustrere, hvordan billedkortene sætter alle sanser i spil, belyser en sag fra flere sider og baner vejen for nytænkende løsninger.
Hønsekroge til opbygning af fleksible vægge til visuel kommunikation findes i Dialoogles shop.
840 billedkort
7 stk. Magnumsæt (19x19 cm)7 stk. Pocketsæt (9x9 cm)
21 øvelser i e-hæfte (PDF)
120 billedkort
1 stk. Magnumsæt (19x19 cm)
1 stk. Pocketsæt (9x9 cm)
21 øvelser i e-hæfte (PDF)
60 billedkort
1 stk. Pocketsæt (9x9 cm)
Innovation
Innovation er at opdage, udvikle og anvende nye ideer i kendte arbejdsgange og forløb. Giv innovationen et boost med billeder.
Hjernen
90% af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer.
Kreativitet
Kreativiteten folder sig ud, når vi bruger billedsprog og prøver at forene forskellige og tilsyneladende uafhængige motiver med hinanden.