Forebyg stress – lær at sige nej til chefen

Her hjælper du en medarbejder med at tage fat om en stressfaktor – og at håndtere den ved hjælp af et ’stopkort’.

  1. Processen “Forebyg stress” starter du ved at lægge et sæt Pocketkort ud på bordet foran medarbejderen.
  2. Bed hende vælge et kort, der siger noget om, hvordan hun har det, når chefen kommer og lægger en ny opgave på hendes bord. – Lad hende fortælle, og spørg ind til oplevelsen, eventuelt via detaljer eller symbolikker i motivet på billedkortet.
  3. Bed derefter medarbejderen om at finde endnu et kort, som symboliserer, hvordan hun gerne vil have det, når chefen står dér med en ny opgave, hun ikke har tid til at løse. Igen bruger I god tid på at tale om kortet, så også nuancerne kommer med.
  4. Så lægger du billedkortet midt på bordet og fortæller medarbejderen, at det er hendes ’stopkort’.
  5. Herefter tager I en snak om, hvilke værktøjer og metoder medarbejderen kan anvende for at få overskud til at håndtere sine udfordringer. – Hun kan fx synliggøre sine muligheder for at påtage sig nye arbejdsopgaver ved konsekvent at angive i sin kalender, hvor meget tid allerede eksisterende opgaver lægger beslag på. Du kan også hjælpe hende med at øve sig på at sige fra over for chefen og foreslå alternative løsninger på en konstruktiv måde. Eller proaktivt at gøre opmærksom på flaskehalse, der kan risikere at opstå, så chefen får en chance for at forhindre det.
  6. Efter jeres samtale fotografere medarbejderen sit ’stopkort’ med sin mobil. Motivet vil hjælpe hende med at huske, hvordan hun kan håndtere fornemmelsen af ubalance, hvis den dukker op igen.

Medarbejderen kan eventuelt tilføje nogle sine egne nøgleord under billedekortet inden hun fotografere det. Lær at sige nej og forebyg stress.

Innovation

Innovation

Innovation er at opdage, udvikle og anvende nye ideer i kendte arbejdsgange og forløb. Giv innovationen et boost med billeder.

Hjernen

Hjernen

90% af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer.

Kreativitet

Kreativitet

Kreativiteten folder sig ud, når vi bruger billedsprog og prøver at forene forskellige og tilsyneladende uafhængige motiver med hinanden.