Facilitator Martin Monberg fortæller her, hvorfor det ofte er de mest skeptiske, der får størst udbytte af at arbejde med billeder.

Hvordan får vi mest læring for pengene, når vi sender vores medarbejdere på et dyrt kursus? Det er et vigtigt spørgsmål, når man vælger konferencested.

Hornstrup Kursuscenter ved Vejle har specialiseret sig i at give sine kursusgæster maksimalt udbytte af kursusinvesteringen. Det sker bl.a. ved at tilbyde en lang række anerkendte procesværktøjer – og hjælp til at bruge dem relevant og effektivt.

Martin Monberg er produktchef og facilitator, og Dialoogle er et af hans favoritværktøjer.
Vi møder ham i kursuscentrets procesrum, hvor han er ved at skabe en væg af Dialoogle-kort, som skal inspirere kursusledere og -deltagere.

Martin anbefalede billedkortene til en kursusleder, som havde en gruppe bioanalytikere på efteruddannelse i supervision. Gruppen skulle lære at støtte den faglige udvikling hos studerende og nye kolleger og øge kvaliteten i deres praktiske udøvelse af faget.

”Bioanalytikere er af natur rationelle og analytiske, hvilket kunne føre til konklusionen, at et billedværktøj ikke ville være velegnet.
Men netop i sådan en gruppe er billeder gode. De får fat i noget sanseligt, som sjældent får udtryk i et job som deres”, fortæller Martin. Brugen af billeder var noget nyt for bioanalytikerne. Det tog Martin udgangspunkt i, da han hjalp kursuslederen med at facilitere en billedøvelse. ”De skulle selv til at oplære folk, som stod over for noget nyt og ukendt. Så jeg bad dem om at bruge billederne til at beskrive deres aha-oplevelser fra kurset.”

Fortællingerne blev personlige, varme og nærværende. De blev en øjenåbner for bioanalytikerne, som opdagede, at det ikke er nok at være fagligt dygtig. ”Det er gået op for mig, at man som supervisor skal være åben og modig,” sagde én. ”Jeg kan se, at det også handler om relationer,” sagde en anden. ”De var pludselig meget emotionelt tilstede. og det er godt for forankringen af de nyerhvervede indsigter,” fortæller Martin.

”Billederne er superfede. Der mangler værktøjer til folk med en visuel præference. Vi kan bede folk om at lave kollager eller tegne selv – men de finder det svært, og vi kommer sjældent ned under overskriftsniveauet og den overfladiske betydning.”

For Martin er det vigtigt at lede folk dybere ind i billedernes symbolik end til det faktuelle motiv. ”Når vi fx taler om samarbejde, vælger mange tandhjulsmotivet. Men djævelen ligger i detaljen. Med spørgsmål prøver jeg at få folk til at ’tømme’ billederne, at associere igennem, at søge efter dybere meninger og betydninger. Det kræver, at både facilitator og deltagere lytter godt efter og giver feedback – fx med spørgsmål som ”Hvor så du det i billedet?”

”Billeder sætter noget i gang på et dybere plan hos mennesker. Der sker noget magisk, som får mødets faglige tematik til at blive personlig. Man skal mærke for at bemærke. Vi husker bedre, når vi bruger alle sanser,” slutter Martin, som altid anbefaler folk at tage et billede af de Dialooglekort, der har givet dem størst erkendelse og indsigt. ”Folk kan altid huske deres eget billede og det, der knytter sig til det.”

Folk kan altid huske deres eget billede og det, der knytter sig til det. Billeder sætter noget i gang på et dybere plan.