Pernille Stockfelth er historiefortæller i sin virksomhed Levende Fortællinger. Hun er også tilknyttet Dialoogle som underviser. Her fortæller hun om en metode til at komme ind på livet af personer med Aspergers syndrom.

Pernille Stockfleths veninde har en dejlig søn, Simon på 14 år. Men hverdagen kan være svær for Simon. Forleden kom han hjem fra skole – vred og i meget dårligt humør. Det havde været en rigtig ’lortedag’. For det regnede, og bussen kom ikke.

Ligesom heltinden Saga Norén i den populære krimiserie Broen har Simon Aspergers syndrom, som er en Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF). Han er meget velbegavet, men indadvendt og har svært ved at kapere uforudsete ting, hvor små og ubetydelige de end måtte synes for andre.

Simons mor tager imod sin søn, da han kommer hjem. Hun kan straks se på ham, hvor skidt han har det, men som vanligt har han ikke behov for at snakke. I stedet smider han sin taske, styrer direkte ind på sit værelse og smækker døren i for sætte sig ved computeren. Tilfældigvis står Simons mor i køkkenet med to nye sæt Dialooglekort, som hun lige har købt. Så hun griber en lille håndfuld kort og går ind til Simon og siger: ”Prøv lige at se mine nye kort. Har du ikke lyst at prøve dem? Er der ét, der beskriver, hvordan din dag har været?” Simon kigger først skeptisk på sin mor og billedkortene en stund; men så tager han et kort.

Han begynder at fortælle. Og så er der pludselig hul igennem. Ordene flyder fra Simons mund. Han snakker, fortæller og lyser op. Han får snakket hele dagen igennem med sin mor og er næsten ikke til at stoppe. Til sidst siger han: ”Nu er det din tur, mor. Hvad betyder det for dig, at jeg har haft en rigtig dårlig dag?”

Billedkortene er en forunderlig nøgle, som kan lukke sjælen op hos selv de mest introverte.

”At kortene får et barn med ASF til at åbne sin sjæl og fortælle, er i sig selv fantastisk. Men hvad der er endnu mere bemærkelsesværdigt, er, at Simon spørger ind til, hvordan hans mor har det med det, han fortæller. Og det var ikke mindst denne reaktion, som fik hans mor til at juble,” siger Pernille. Det er sjældent, at mennesker med ASF viser så åben nysgerrighed over for andre. Ikke fordi de ikke føler interesse eller empati for andre mennesker, men fordi det er svært for dem at vise dette.”

Dialoogle kan hjælpe børn og unge med at lukke op og tale. Og det gælder ikke kun dem, som har ASF. Rigtig mange lærere oplever situationer, hvor kommunikationen med børn og teenagere ikke fungerer – ikke mindst efter inklusionen af børn og unge med særlige behov i folkeskolens almindelige klasser,” siger Pernille.

Pernille fortæller, at konteksten er vigtig for at få Dialooglekortene til at fungere i en samtale – og det gælder såvel kommunikationshæmmede som ganske almindelige børn og unge. Samtalen skal foregå i trygge og rare rammer uden forstyrrende lys eller lyd. Barnet eller den unge skal føle sig tryg ved den person, som han eller hun taler med. Og har man med mennesker med ASF at gøre, så er det vigtigt ikke at bruge for mange kort, for det kan de ikke overskue.

”I den rette kontekst vil man så med stor sandsynlighed opleve, hvordan billedkortene er en forunderlig nøgle, som kan lukke sjælen op hos selv de mest introverte,” slutter Pernille Stockfleth, der er uddannet pædagog, en af Danmarks bedste historie- og organisationsfortællere og Dialoogle-coach.