Dialoogle på Nordisk Ministerråds konference

Pernille Berg er teamleder for forskning, analyse & videregående uddannelser i Fonden for Entreprenørskab

På en nordisk konference brugte Pernille Berg Dialoogle til at lukke gabet mellem teori og praksis på entreprenørskabsområdet.

Over hundrede skoleledere, lærere og beslutningstagere fra skoleverdenen i de nordiske lande mødtes til lanceringen af en ny nordisk kompetenceramme for entreprenørskab i grundskolen. Øverst på talerlisten stod minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nordby.

Bag konferencen stod Nordisk Ministerråd og Fonden for Entreprenørskab (FFE), som tog Dialoogle i brug for at sikre, at deltagerne kunne drage hjem og straks gå i gang med at styrke entreprenørskabskultur og -uddannelse i de nordiske lande.

Ved ankomst blev alle bedt om at vælge et billedkort, der sagde noget om, hvad de forbandt med entreprenørskab, og bruge kortet til introducere sig selv med over for andre deltagere.

Pernille Berg fra FFE, der var konferencier på konferencen, fortæller:

”Ud over at sikre, at deltagerne fik ny viden og inspiration med sig hjem, var det min opgave at sørge for, at dagen forløb i et smidigt og naturligt flow. Og så kan det godt blive en udfordring, når man har en minister på programmet, for travle ministre bliver let forsinkede! Det skete også her. Men det blev aldrig kritisk. For alle var livligt optaget af at tale med hinanden om deres kort og havde det sjovt, så jeg kunne bare lade dem fortsætte i ventetiden.”

Kortene skulle deltagerne beholde, og efter konferencens mange indlæg og workshops kom Dialoogle i spil igen.

Som konferencier fik jeg en god oplevelse, fordi jeg kunne holde deltagerne fast i processen, hvilket er en enorm styrke ved et faciliteringsværktøj.

”En klar målsætning for denne konference var, at deltagerne kunne rejse hjem med en masse konkrete og handlingsorienterede ideer til, hvad de selv kan gøre for at bane vej for entreprenørskabsundervisningen i deres skoler og kommuner,” fortæller Pernille, som derfor satte Dialoogle i spil igen.

”Vi spredte Magnumkort ud over hele gulvet, og efter at være blevet tæppebombet med ny information hele dagen skulle deltagerne nu reflektere over, hvordan man kan lukke det gab, der er imellem strategi og praksis på entreprenørskabsområdet. I tillæg til det kort, de havde valgt ved ankomst, skulle deltagere finde billeder på de tiltag, de fandt mest vigtige. Herefter blev de delt op i grupper á tre med én leder og to praktikere i hver. Nu var opgaven at blive enige om tre vigtige pointer, nedfælde dem på et A3-ark og hænge det op på en tørresnor sammen med et symboliserende billedkort. Det blev til 30-40 ark med friske bud på tørresnoren, lige til at plukke, tage med hjem og bruge.

”Jeg har efterhånden erfaring med mange forskellige værktøjer til facilitering. Dialoogle både engagerer og motiverer deltagerne og er blandt de bedste, jeg har anvendt gennem tiden. Som konferencier fik jeg en god oplevelse, fordi jeg kunne holde deltagerne fast i processen, hvilket er en enorm styrke ved et faciliteringsværktøj. Deltagerne gik nysgerrigt til kortene, følte sig godt underholdt og fik et væld af gode og brugbare ideer med sig. Og sidst, men ikke mindst er arrangørerne glade og meget tilfredse med det, Dialoogle kunne bidrage med for at gøre konferencen til en succes for alle,” slutter Pernille.

Hjernen

Hjernen

90% af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer.

Indlevelse

Indlevelse

Dialoogles billedkort kan gøre det lettere at leve sig ind i andres situation og forstå deres følelser.

Motivation

Motivation

Med Dialoogles billedkort kan vi identificere og beskrive vores motivation. Med den rette motivation kan vi opnå næsten hvad som helst.