Til denne øvelse skal der bruges god gulvplads. Inden man starter en samtale om følsomme emner, er det vigtigt, at man som facilitator har gjort sig tanker om, hvad man lukker op for. Hvis man åbner for personlige tanker omkring fx. sorg og selvværd, skal man have tid og erfaring til at håndtere det, der kommer frem.

1. Inden samtalen, mødet eller undervisningen begynder, former du et langt reb som et hjerte, hvor indeni er plads til lige så mange billedkort, som der er deltagere. Læg alle Magnumkort uden om hjerterebet. Der må gerne indgå flere Magnumsæt.
2. Når du har introduceret emnet, beder du alle finde et billede, der siger noget om emnet – det kan fx. være kærlighed, tro, kammeratskab eller selvværd, som lægger op til, at folk tør tale fra hjertet og lade deres følelser komme til udtryk.
3. Så spørger du, hvem der har lyst til at lægge ud med at fortælle. Det kan godt være svært at komme i gang, men det varer kun kort. – Når en deltager har talt, beder du deltageren lægge sit billede ind i hjertet.
4. Når fire-fem deltagere har fortalt, spørger du, om der er andre, der har lyst at tilføje eller spørge om noget. – Alle må gerne stille spørgsmål, når den enkelte har afsluttet sin fortælling, lagt sit kort og bygget videre på hjertepuslespillet.
5. Når energien tager af, stiller du et nyt spørgsmål. Fx. ”Prøv at finde et billede, der fortæller noget om, hvad emnet (kærlighed, tro, kammeratskab, arbejdsklima, selvværd) betyder for jer personligt?” – Nu er deltagerne varmet op, og genertheden er mindre.
6. Når der kommer interessante vinkler ind i samtalen, kan du fastholde og uddybe dem med spørgsmål som ”Er der andre, som oplever dette på en anden måde?” eller ”Har du tænkt over, hvad der kan være årsagen til, at du ser sådan på …?”  Hvis der er nogle, som endnu er lidt tilbageholdende, så prøv at spørge dem direkte, om de kan se et sted i hjertepuslespillet, hvor deres kort kunne passe ind i forhold til motiver, som andre har talt om.
7. Alle billedkort uden for hjerterebet lægges nu til side, og deltagerne stiller sig rundt om hjertet og kigger på helheden af udsagnene. Spørg deltagerne, hvad de ser.
8. Derefter beder du en frivillig deltager om at placere sig i hjertet ved det billedkort, som siger noget om, hvad gruppen kunne gøre for at vise næstekærlighed, nærvær, omsorg, anerkendelse eller andet, som deltagerne har nævnt og fundet vigtigt. Når deltageren har fortalt om sit valg, kan den næste byde ind.
9. Når emnet er godt belyst, beder du deltagerne vælge et billede, som for den enkelte symboliserer det, de har fået ud af samtalen.

Opdel hjertet i to lige store halvdele, hvis du ønsker at kategorisere/nuancere udsagnene – fx. om de har stor eller lille betydning, eller om der er tale om tro eller fakta. Du kan lade gruppen beslutte, hvor billedkortene skal lægges.