Helge Kvam er ekstern lektor i journalistisk formidling og sprog på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og RUC. Han bruger Dialoogle til at forløse et veloplagt og fantasifuldt sprog hos sine studerende.

I Dialoogle bruger vi tit en gammel kliché i en let omskrevet version: Et billede kan få dig til at sige mere end 1000 ord. Og det er ikke forkert, hvilket denne historie er et godt eksempel på.

Med billedsprog kan man erstatte eller supplere udtryk, der alene taler til fornuft og intellekt, med udtryk, som også kalder på stemninger, holdninger og fantasi. – Derfor er evnen til at skabe billeder med sit sprog helt afgørende for, hvor god man er til at fange folk med sine budskaber.

Denne vigtige disciplin underviser Helge Kvam i. Han er ekstern lektor i journalistisk formidling og sprog på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og RUC (Roskilde Universitet).

Undervisningslokalerne på RUC er, som den slags er flest: kedelige. Indretningen består af anonyme borde og stole. På væggen hænger et lydløst ur. Ikke just inspirerende for de studerende, som skal lære at udtrykke sig i et farverigt og sprudlende billedsprog. Og det kan da også være rigtig svært for de studerende at få vristet låget af den store krukke med billeder, som står på en hylde et sted i deres hjerner.

Mine studerende kalder billedkortene for en øjenåbner og evaluerer dem godt.

En dag står Helge over for et hold, som slet ikke kan finde krukken. For at hjælpe dem på vej, spreder han et sæt Dialooglekort ud på det grå linoleumsgulv og beder de studerende om at finde et kort, der siger noget om lokalet. Så sker der noget.

En vælger et billede af et landkort og beskriver uret i lokalet som det isolerede australske kontinent omgivet af enorme endeløse oceaner. En anden vælger et billede af en nøgle og fortæller om, hvordan hun i dette triste lokale nu ikke alene kan låse op for sin computer og for sin fornuft, men også for hjernens skattekiste med fantastiske billeder og bryde skrivekoden til et fabulerende sprog.

”I andre situationer, når det har været svært at hjælpe de studerende med at få fat i billedsproget, har jeg fx sendt dem ud i naturen for hente inspiration til de tekster, de har skullet skrive. Men det har på intet tidspunkt resulteret i så veloplagte og fantasifulde beskrivelser som dem, der blev skabt ved hjælp af Dialooglekortene i det kedelige undervisningslokale,” fortæller Helge Kvam.

”Billedkortene tvinger så at sige folk til at kravle ud af boxen med fornuft og rutiner, som let kan lukke sig omkring os og gøre vores måde at tænke, tale og skrive på alt for forudsigelig og kedelig. Mine studerende kalder kortene for en øjenåbner og evaluerer dem godt. Så nu har jeg næsten altid et sæt kort i tasken.”