20. maj 2008
Globalisering er det nye omdrejningspunkt i vores samfund og i resten af verden. Skal vi sikre, at børnene udvikler sig i takt med de krav, der stilles til borgere i den nye verden, skal der sættes ind i udviklingen. Nu!
Det mener Innnovativeskoler.dk, som er dannet af Hørsholm Lilleskole, Brovandeskolen og Den Lille Skole. De søger sammen med andre, f.eks. Innovationsrådet, interesserede ministerier og erhvervsvirksomheder, at udarbejde et projekt, der har til formål at belyse og identificere de muligheder, man har i grundskolen. Formålet er at skabe en undervisning der i højere grad lægger vægt på at inddrage kreativitet, innovation og iværksætning.
Dialoogle har indgået samarbejde med Innovativeskoler.dk. Dialoogles processværktøj er stærkt til netop sådanne projekter, hvor kreativiteten skal fremmes og nye metoder skal skabe nytænkning i skoleverdenen.
Dialoogle sponsorerer konsulentbistand og Dialooglekort til de tre skoler. Vi vil i samarbejde med Innovativeskoler.dk udvikle metoder for skoleledere, lærere og elever.
Resultater af processerne vil kunne læses i Dialoogles brugerforum og Innovativeskoler.dk, hvor de kan komme andre til glæde.
Læs mere om projektet Innovativeskoler.dk