14. november 2011

Dialoogle følger op på brugerundersøgelse

I oktober gennemførte Dialoogle sin første brugerundersøgelse. Vi spurgte Dialoogle-brugerne om deres mening om Dialoogle, vores kurser, website og øvrige tilbud. Samtidig testede vi interessen for en række nye ideer, som vi kunne tænke os at udvikle til vores brugere.

Digitale billedkort 
Brugerundersøgelsen viste blandet andet, at halvdelen af vores brugere godt kunne tænke sig at kunne downloade digitale Dialoogle-kort. Behovet opstår typisk oven på en vellykket Dialoogle-session, hvor deltagerne har brug for billeder, der holder resultaterne fast. Det kan være aftaler, de har indgået. Ideer, der skal gennemføres. Eller handling og adfærd, de gerne vil fastholde.

Disse tilbagemeldinger har fået Dialoogle til at gå i værkstedet for at udvikle digitale billedkort. Og vi forventer at have en ny download-funktion klar i løbet af 2012.

Nye motiver
Hver tredje af deltagerne i brugerundersøgelsen gjorde os opmærksomme på, at de løbende har brug for at få nye Dialooglekort at arbejde med. 40 procent af de adspurgte bruger deres billedkort en gang om måneden, mens 17 procent fortalte, at de bruger Dialoogle en gang om ugen. De hyppige brugere fortalte os, at der tit ved hyppig brug sker det, at folk forbinder bestemte ting med bestemte kort, som de har set og valgt før. Så er der brug for at skifte de gamle kort ud med nye. Andre brugere oplever behov for at supplere deres  Dialoogle-sæt med nye editions, efterhånden som de forærer kort væk – eller når de skal gennemføre sessions med så mange deltagere, at de 60 billedkort, der er i en edition, ikke er nok. 

Brugernes tilbagemeldinger om behovet for løbende at udskifte eller supplere motiver betyder, at Dialoogle fortsat vil sende en ny edition på gaden med cirka et års mellemrum.

Ideer og inspiration
I februar 2011 introducerede Dialoogle sit gratis Ide- og Inspirationsbrev, som hver måned præsenterer en case, hvor Dialoogle er brugt med succes, og giver læserne en trin-for-trin vejledning i, hvordan de selv kan bruge metoden til at skabe unikke resultater med.    

Ikke færre end 47 procent af deltagerne i undersøgelsen kendte Dialoogles månedlige mail, gemmer den og bruger den som inspiration. Flere deltagere nævnte, at de gerne ville kunne rekvirere tidligere udgaver af Ide- og Inspirationsbrevet, og den mulighed arbejder vi nu på at få etableret i Dialoogles værksted. 

Nye kurser og workshops
Mange Dialoogle-brugere ved ikke, at Dialoogle skræddersyr kurser til virksomheder og organisationer med særlige behov. De, der har deltaget i et kursus, som er målrettet et specifikt behov, er til gengæld overvældende tilfredse med det udbytte, de har fået.

Nu har Dialoogle to helt nye grundkurser på vej. Det ene om Visuel Innovation. Det andet om Narrativer som Ledelsesværktøj. Begge kurser kan skræddersys til den enkelte virksomhed, organisation eller undervisningsinstitution.

Dialoogles introduktions-workshops vurderes meget positivt af deltagerne i undersøgelsen. Flere brugere udtrykte ønske om introduktions-workshops i Jylland og på Fyn, mens andre fynske og jyske brugere syntes, at det egentlig var meget hyggeligt at kombinere en workshop med et besøg i hovedstaden.

Dialoogle har på nuværende tidspunkt ingen planer om at introducere fast tilbagevendende introduktions-workshops uden for København. Men vi rykker gerne ud i landet på anmodning.    

Hvad bruges Dialoogle til
At Dialoogle er et dialogværktøj med uendelige anvendelsesmuligheder, blev bekræftet af brugerundersøgelsen. Her er nogle af de mange funktioner, som Dialoogle opfylder ude hos respondenterne:

Optimering af udbyttet af samtaler og processer, forventningsafstemning, ice-breaking, brainstorming, teamtræning, genvej til at tænke ud af boxen, hjælp til at komme i dybden med emner, træning i innovative processer, strategiudvikling, MUS-samtaler, mødefacilitering, coaching, uddannelse, udvikling af visioner, få hjertet med i kommunikationen, gribende præsentationer, mind-mapping og evaluering.

Om brugerundersøgelsen
Dialoogles brugerundersøgelse blev gennemført i oktober 2011. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af interviews med et repræsentativt udsnit af Dialoogle-brugere i virksomheder, offentlige institutioner og organisationer, blandt rådgivere, på skoler og undervisningsinstitutioner og blandt facilitatorer og coaches fordelt over hele landet. 

I undersøgelsen deltog 30 respondenter.

Dialoogle takker alle deltagere, der stillede sig til rådighed for et interview til brugerundersøgelsen.

Sådan dialoogler vi!

Synergy Builders

Carol Warkoczewski, Owner

FunFirst

Jan Kragsig, Indehaver

Mayaindianernes kosmosvision

Carsten Flint Hunneche, regionalkoordinator

Læringsstile & Visual Talking

Øvelser fra kursusdeltagere

Bagsværd Skole, Gladsaxe

Ina von Barm, Lærer